Forskningsprojekt: overvågning og etik
Nøgleordene for min forskning er overvågning og etik, og for mig at se er det en fordel at betragte emnet som del af et tværvidenskabeligt forskningsfelt. Min egen baggrund er filosofisk og jeg har særligt interesseret mig for teknologifilosofi.

Mit ph.d.-projekt handler om den overvågning, som vi møder i dag både som individer og som del af samfundet. Vi møder overvågningen både som kontrol og omsorg i form af f.eks. videoovervågning og RFID-tags (Radio Frequency Identification Device), der er to overvågningsteknologier i stor vækst. Jeg interesserer mig for overvågning i bred forstand, men i mit projekt har jeg valgt at fokusere på overvågningens teknologi og etik. I mine øjne er disse to aspekter ved overvågning interessant, da de indrammer et vigtigt felt af udfordringer, som griber ind over andre vigtige og ganske forskelligartede problemstillinger, for eksempel bekæmpelse af terrorisme, automatisk fartkontrol i det offentlige rum og handel på Internettet. Forskning i teknologi og etik kan være med til at belyse disse og mange andre beslægtede problemer på en ny og konstruktiv måde, og jeg vil gerne bidrage til yderligere at kvalificere samfundsdebatten om disse emner.

Der er særligt tre emner, som jeg koncentrerer mig om: 1) mobil overvågning, 2) automatiseret overvågning, og 3) overvågning af kroppen. Der er ingen tvivl om, at disse tre emner overlapper hinanden, og i visse tilfælde falder emnerne så meget sammen, at der nok nærmere er tale om forskellige aspekter af vore dages overvågning snarere end særskilte emner.

Den mobile overvågning er udbredt i et moderne samfund som Danmark, og særligt populariseringen af Internettet og udviklingen af en række mobile enheder (bærbare computere, mobiltelefoner, osv.) har ført til en markant forøgelse af denne type overvågning. Det betyder, at det er mere vanskeligt at undgå overvågning - skulle man ønske det - fordi den allestedsnærværende teknologi og den konstante tilslutning til Internettet og andre online-tjenester er med til at nedbryde det traditionelle skel mellem vores offentlige og private liv. Det er en bevægelse, der langt fra er bragt til ende, men allerede nu har en række forandringer givet sig til kende. For eksempel er der ikke længere noget skarpt skel mellem arbejdsliv, privatliv og vores liv som forbrugere. Udviklingen har gjort hjemmearbejdspladser til en populær arbejdsform, ligesom stadigt flere muligheder for at handle på Internettet dukker op i disse år. Disse før så adskilte dele af livet bliver derfor blandet sammen, fordi man kan gøre det hele alle steder: Man kan både arbejde og forbruge derhjemme, i toget (det offentlige rum) og selvfølgelig på arbejdet, og man kan leve sit privatliv alle disse steder blandt andet via informations- og kommunikationsteknologi. Det har man selvfølgelig også kunnet tidligere, men ikke i samme grad som nu, og det har ført en række velkendte problemstillinger med sig, som for eksempel i hvilken udstrækning e-mail sendt fra arbejdet hører under privatlivets fred, og om man må surfe på Internettet i privat ærinde, mens man er på arbejde, osv. Den vigtigste forandring er nok, at tilværelsen i det moderne samfund rent faktisk ofte kan gøre det svært at skelne mellem sine identiteter som arbejder, privatperson og forbruger.

Den automatiserede overvågning er ligeledes et velkendt fænomen i dagens Danmark. Også her er Internettet vigtigt, idet såkaldt "intelligent" teknologi spiller en stadigt større rolle indenfor såvel arbejdsliv, privatliv og forbrug. Et simpelt eksempel er softwareagenter til brug i forbindelse med jobsøgning. Ved at udarbejde en profil med en række nøgleord kan man få jobagenten til automatisk at "holde øje" med jobdatabaser og give besked, hvis der dukker et arbejde op, som svarer til ens profil. Det gør selvfølgelig jobsøgningen betydeligt lettere, men for at kunne hjælpe, så er det nødvendigt for jobagenten at overvåge både arbejdsmarkedet og (de potentielle) arbejdere. Det kan virke harmløst i dette tilfælde, og det er i hvert fald et offer, som de fleste vil bringe for at kunne nyde godt af jobagentens fordele. Det er imidlertid vigtigt at bemærke den bevægelse, som jobagenten er en del af. Der er tale om en samlet bevægelse mod stadigt flere intelligente teknologier, der kan hjælpe i dagligdags gøremål, og som samtidig betyder, at flere informationer om os bringes i spil.

Overvågning af kroppen er et emne, som er kommet i fokus efter terrorangrebene den 11. september 2001. Af sikkerhedsmæssige grunde er en række biometriske værktøjer taget i brug (eller planlagt taget i brug) i lufthavne og ved grænsekontroller, ligesom eksisterende sikkerhedsværktøjer er blevet set efter i sømmene. Karakteristisk for den nye udvikling er, at kroppen i højere grad er blevet kilde for overvågningen. Forskellen består i, at eksterne kilder tidligere blev (og i en vis udstrækning stadig er) foretrukket som garanti for autenciteten af identiteter og andre informationer. Eksempler på sådanne eksterne kilder kan være det statsautoriserede pas, sygesikringsbeviset og dankortet, og fælles for disse er, at deres gyldighed garanteres af en tredje part. Den nye udvikling eliminerer den tredje part, idet kroppen selv garanterer informationernes gyldighed. Med biometriske teknologier som for eksempel irisscanninger bliver kroppen til en læsbar "tekst" eller et absolut "kodeord", der (i hvert fald på sigt) vil gøre de eksterne kilder overflødige. Dermed bliver bioteknologi også til en form for informationsteknologi. Man kan tilføje, at kroppens pludselige aktualitet kan betegnes som en interessant genkomst, da den voksende internet- og computerkultur har ført til teorier om, at kroppen vil "forsvinde", og at en række cyber-identiteter i forbindelse med forskellige former for kommunikation og i forhold til det offentlige ville træde i stedet for.

Disse tre overlappende emner, der angår kroppen samt mobil og automatiseret overvågning, danner tilsammen et forskningsfelt, der for mig at se er både aktuelt og vidtrækkende, og som jeg vil bidrage til at kortlægge og analysere. Jeg interesserer mig som sagt for alle overvågningens facetter, men mine forskningsspørgsmål har primært at gøre med emnets teknologiske og etiske aspekter. Et eksempel kunne være relationen mellem det offentlige og privatsfæren, som synes at være under pres med de nye udviklinger. Vi er efter al sandsynlighed på vej mod et samfund, der bygger på mobilitet og automatisering, og hvor overvågningen foregår biometrisk og med digitale, intelligente agenter. Dermed kan dikotomien mellem offentlig og privat næppe opretholdes i den form, som vi kender, og en sådan forandring kan føre yderligere samfundsmæssige forskydninger med sig. Den etiske side af udviklingen byder på en række nye udfordringer, og der er derfor brug for nytænkning af centrale begreber som privathed, offentlighed og sikkerhed.

Hvis du vil vide mere om projektet, så kontakt mig eller klik dig videre til hovedsiden, som er på engelsk.

<< Home